Om TreeOfficeOverblikFaktureringenBogføringenRegnskabetDiverseDownload / Bestil
   
   
   
   
   
   
   
   
   
  Forsiden
   
   
   
   
 

Om TreeOffice ®

Jeg startede på udviklingen af TreeOffice engang i 2003. Egentlig startede det med, at min kone ville opstarte sin egen virksomhed og bl.a. tilbyde. NLP Psykoterapi. Jeg havde haft virksomhedsøkonomi og regnskabslære som en del af min ingeniøruddannelse og begyndte at finde ud af, hvad det krævede at starte egen virksomhed.

I den forbindelse downloadede jeg mængder af forskellige regnskabsprogrammer - både store og små, kommercielle og freeeware. Efter nogen tids søgen og test begyndte jeg at blive irriteret over, at enten kunne programmerne ikke alt det, jeg skulle bruge, eller også var de så omfattende, at det var umuligt at bruge dem uden først at anvende en masse energi på manuallæsning og dertil en masse tid på at at indrette kontoplaner og konfigurere alverdens overflødige ting, som kun er relevante for langt mere komplicerede virksomhedstyper.

Dette blev kimen til at lave noget selv. Selvfølgelig startede jeg med noget i Excel ligesom alle andre opgivende sjæle. Der gik dog ikke længe, før jeg blev klar over, at det ikke var tilstrækkeligt. Da jeg havde nogen erfaring som Java- programmør, var det naturligt at programmere det i Java. Således smøgede jeg ærmerne op og tog fat. I mange timer, nætter, weekender og anden fritid har min forstående kone måttet finde sig i at se mig hænge over tastaturet og i at se på mit fjerne blik og at få usammenhængende svar på de mest simple spørgsmål, som f.eks. "Hvad kunne du tænke dig at spise".

Det havde sikkert været enklere, hvis jeg ikke havde andet arbejde. Men mit dagjob som ingeniør i en stor international virksomhed som leverer løsninger indenfor energisektoren tog selvsagt meget af min tid .....

Men den fritid, jeg havde, brugte på at surfe rundt på Skats hjemmeside og skrive og tale med medarbejdere fra Skat, som dengang hed Told & Skat. De har faktisk været utroligt hjælpsomme og imødekommende overfor alle mine dumme spørgsmål og fremvisning af mine regnskabsudskrifter.....

Dengang havde jeg ikke nogen intensioner om at programmet skulle bruges af andre, men efterhånden som det blev bedre og bedre og de fleste fejl var luet ud begyndte idéen at spire. Det var egentlig min kone, som en dag spurgte om al den tid, jeg havde brugt på programmet måske også kunne komme nogen af hendes kolleger til gode.

Den første version blev frigivet til mine testbrugere (Vi er stadig venner) i 2005

En stor tak for hjælpen til Skat og mine trofaste testbrugere for alle de mange gode råd, masser af forslag til ændringer og rigtig mange gode diskussioner.

Specielt tak til  Hans og Gitte og min tålmodige kone.

Således skete det               Lars Friis

 

  
 
     
  TreeOffice® 2005 er et dansk udviklet regnskabsprogram til den lille enkeltmandsvirksomhed - specielt til alternativ behandlere